Q&A –

Få svar på dine spørgsmål til REJSAs landsdækkende overenskomst

Nedenfor finder du svar på en række af de spørgsmål, som sikkert melder sig, når du har nærlæst REJSAs landsdækkende overenskomst med Krifa.

Vores Q&A bliver løbende opdateret med relevante spørgsmål og svar fra vore medlemmer. Finder du ikke lige præcis det svar du søger nedenfor, så er du naturligvis velkommen til at skrive eller ringe til os.

• Hvad får din virksomhed som medlem af REJSA?

Hos REJSA får du en landsdækkende overenskomst med Krifa. Du får råd og forslag til løsninger af ildsjæle, der ved hvad det vil sige at være arbejdsgiver i rejsebranchen. Men vi er IKKE en brancheforening. Her henviser vi til DRF, RID, DI eller Dansk Erhverv.

• Hvorfor bør virksomheden tegne en overenskomst?
  
  

Her kommer fem gode grunde til at din virksomhed bør tegne overenskomst:

1. En overenskomst giver tryghed: Det giver tryghed at have styr på tingene. Med en overenskomst får du som arbejdsgiver helt styr på grundreglerne i et ansættelsesforhold. Det vil sige, at du kan drive virksomhed i sikker forvisning om, at du har helt styr på arbejdsforhold og de grundlæggende rettigheder i forhold til dine medarbejdere.
2. Klare regler for ansættelsesforhold: Skulle der opstå uenigheder mellem arbejdsgiveren og den ansatte, så vil et kig i overenskomsten som regel hurtigt kunne afgøre sagen.
3. En gennemtænkt aftale for branchen: Med overenskomsten får du som arbejdsgiver en gennemtænkt aftale, der tager højde for den særlige kultur og ånd som rejsebranchen er kendt for. Og som vi værner om. Overenskomsten tager også højde for de detaljer, som du måske ikke lige har tænkt over som arbejdsgiver. For der er rettigheder på begge sider af en overenskomst.
4. Frihed til at forbedre vilkårene: En overenskomst er et sæt grundregler, der regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. En samling minimumskrav. Hvis du som arbejdsgiver ønsker at stille medarbejderne bedre, så er det helt i orden.
5. Lettere ved at rekruttere medarbejdere: En landsdækkende overenskomst er en blåstempling af virksomhedens ansættelsesforhold. Den gør det lettere at rekruttere attraktive medarbejdere, der let kan danne sig et overblik over ansættelsesvilkårene og se, at virksomheden har fokus på god arbejdslyst og styr på vigtige detaljer som mindsteløn, trivselsdage, pensionsordning, sundhedsforsikring, MUS-samtaler med mere.
   
   

• Giver overenskomsten adgang til den nye midlertidige arbejdsfordeling?

Ja! Med den landsdækkende overenskomst som REJSA har indgået med Krifa får din virksomhed fuld adgang til den midlertidige arbejdsfordeling, der blev vedtaget i midten af december 2020. Den midlertidige arbejdsfordeling giver virksomheden mulighed for at skalere ned til 20% løn og 80% dagpenge helt frem til udgangen af 2021. På den forhøjede dagpengesats – og uden at det går ud over medarbejdernes dagpengeret. Den ordning kan blive vigtig for mange virksomheder i rejsebranchen, da det stadig er svært at spå om, hvornår grænserne åbner og der igen bliver mulighed for at rejse.  

Du kan læse mere om reglerne for den midlertidige arbejdsfordeling hos Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering ved at klikke her:  Midlertidige arbejdsfordeling

• Kan man være medlem af REJSA uden at følge overenskomsten?

Nej. Som medlem af REJSA er virksomheden forpligtet til at følge overenskomsten. Vi kan derfor ikke tilbyde støttemedlemskab.

• Er REJSA kun for virksomheder i rejsebranchen?

REJSA har sine rødder i rejsebranchen, men virksomheder fra andre dele af turisterhvervene og oplevelsesindustrien er også velkomne.

• Kan virksomheden melde sig ud af REJSA igen?

Vi håber, at vore medlemmer kan se fordelene ved at stå sammen i en arbejdsgiverforening. Både på kort og på lang sigt. Overenskomsten mellem REJSA og Krifa er blevet til i dialog og gensidig respekt og ud fra den grundtanke, at vi ikke er hinandens modsætning men snarere hinandens forudsætning. Derfor vil vi altid forsøge at finde løsninger og gå i dialog med vores medlemmer. Hvis virksomheden fortsat ønsker at melde sig ud, så kan det ske med 12 måneders varsel forud for overenskomsts ophør. Som virksomhed skal man være opmærksom på, at man er forpligtet til at overholde den til enhver tid gældende overenskomst til aftalens udløb.

Hvis virksomheden melder sig ud af REJSA inden udgangen af 2021, vil man være fri af den nuværende overenskomst ved udløb 31. december 2022. Melder man sig først ud i løbet af 2022, vil man være forpligtet til at følge den næste overenskomstperiode. En overenskomstperiode løber typisk fra 1-3 år.

• Hvor mange procent er pensionsordningen på?

Da der er meget stor forskel på pensionsordningerne i rejsebranchen har vi aftalt med Krifa, at virksomheder med ingen indbetaling til pension eller en meget lav procentsats også skal have mulighed for at tilgå overenskomsten. Derfor har vi aftalt en ”trappeordning”, så man som virksomhed kan trappe ind i ordning. Målet er, at medlemmerne af REJSA fra den 1. juli 2023 indbetaler 12% i pension med 8% fra arbejdsgiver og 4% fra lønmodtager.

Trappemodellen viser skaleringen til at nå op på den aftalte pensionsindbetaling senest i 2023.  

• Kan virksomheden beholde sit nuværende pensionsselskab? 

Ja. Hvis virksomheden på indmeldingstidspunktet allerede har et pensionsselskab og er glad for samarbejdet, så er der mulighed for at lade dette samarbejde fortsætte. Det kræver blot, at pensionsselskabet skriver under på en indeståelseserklæring. Det vil reelt sige, at jeres nuværende pensionsselskab erklærer, at de ikke stiller virksomhed og medarbejdere ringere end de vilkår, der er i Krifas pensionsordning med Danica. Hvis virksomheden ikke i forvejen har en pensionsordning, tegner man pensionsordning hos Krifas pensionspartner Danica.

Det bør måske lige nævnes, at indeståelseserklæringen først gælder fra 1. januar 2022, da man må fortsætte med det man har indtil 31. december 2021 – også selv om man ingen pensionsordning har.

Indeståelseserklæring er først gældende fra 1. januar 2022, da man kan fortsætte med nuværende pensionspartner frem til 31. december 2021.

• Hvad er trivselsdage?

Trivselsdagene er et vigtigt element i overenskomsten. De svarer stort set til det, der i mange ansættelseskontrakter står anført som feriefridage. Trivselsdagene er fridage, der kommer i tillæg til de obligatoriske 5 ferieuger. De fleste virksomheder opererer i dag med 5 feriefridage, men hos fagforbundene oplever man, at lønmodtagerne i højere grad efterspørger flere fridage fremfor flere lønkroner. Det er der taget højde for i overenskomsten med Krifa. Her får medarbejderne fra den 1. september 2021 ret til 2 ekstra trivselsdage og kommer dermed op på i alt 7 trivselsdage. Fra den 1. september 2022 får medarbejderen ret til 8 trivselsdage.

• Hvor stort er ferietillægget?

Ferietillægget ligger aktuelt på 1%.

• Skal virksomheden følge overenskomsten – og må man give mere?

Ja, man skal som minimum følge overenskomsten. Men virksomheden er naturligvis velkommen til at stille sine ansatte bedre end overenskomsten. Der er med andre ord tale om en såkaldt minimumsoverenskomst, hvor man altid individuelt kan tilbyde sine ansatte endnu bedre ansættelsesforhold. 

• Bliver alle lønninger reguleret i overenskomsten? 

Nej, det er kun mindstelønnen der reguleres i overenskomsten. Alle andre lønninger fastlægges og forhandles individuelt på den enkelte virksomhed. 

For alle medarbejdere skal der fastsættes en personlig løn efter overenskomstens § 3 stk. 1. den personlige løn skal give udtryk for medarbejderens kvalifikationer, indsats, stillingens indhold, jobfleksibilitet, ansvar, medarbejderens uddannelse og lignende.

Den personlige løn skal aftales individuelt mindst 1 gang årligt.

Den fastsatte mindsteløn er udtryk for minimumsbetaling til en medarbejder helt uden erfaring af nogen art.

• Hvilke medarbejdere er IKKE omfattet af den nuværende overenskomst

Medarbejdere ansat i oplæringsstillinger som eksempelvis trainees, elever omfattet af erhvervsuddannelsesloven samt rejseledere, guider og lignende.

• Skal virksomhedens ansatte være medlem af Krifa?

Nej. Det er ikke et krav, at man skal være organiseret i Krifa. En ansat kan sagtens være organiseret i en anden fagforening end Krifa - eller måske slet ikke være organiseret overhovedet. Overenskomsten er ikke en eksklusiv aftale. Medlemmernes ansatte må bare aldrig have dårligere vilkår end aftalt i overenskomsten, uanset om de er medlem af Krifa, af et andet forbund eller slet ikke er organiseret.

Skal de ansatte tiltræde overenskomsten?

Nej, de ansatte er automatisk omfattet af virksomhedens overenskomst.

• Skal medarbejderne have nye ansættelseskontrakter?

Ja, det skal de. REJSA har gjort det nemt for medlemmerne at få styr på den del. I kan benytte vores standardkontrakt, der er udarbejdet i overensstemmelse med gældende overenskomst. Den kontrakt kan du som medlem hente på vores hjemmeside.

• Hvad er GAIS?

GAIS er et værktøj udarbejdet af Krifa, der sætter fokus på god arbejdslyst. GAIS er en digital trivselsplatform, der måler de ansattes arbejdslyst ud fra syv forskellige faktorer, der har stor betydning for arbejdslysten. GAIS er bygget på grundlag af forskningsresultater fra God Arbejdslyst Indeks. Et fantastisk værktøj i forbindelse med MUS-samtaler.

GAIS er gratis for alle at anvende. Man kan dog også købe hjælp, workshops mv. hos Krifa. Se mere på www.GAIS.dk.

• Hvad er den normale arbejdstid?

Den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer for fuldtidsansatte - uden frokost.

Arbejdstid er et vanskeligt begreb, der består af flere dele.

• Hvad er planlagt arbejdstid?
• Kan man bruge flekstid?
• Hvornår er noget overarbejde?
• Osv
  
  

Arbejdstid bliver i overenskomsten hovedsagelig reguleret i § 9 og § 10.

§ 9 omtaler den normale arbejdstid – og regler og muligheder for den. Heraf fremgår det blandt andet at arbejdstiden/normtiden som udgangspunkt er fast og for fuldtidsansatte 37 timer om ugen.

Stk. 2 giver mulighed for at indføre en såkaldt referenceperiode. Det vil sige, at man går fra en fast ugentlig arbejdstid til en planlagt, varieret arbejdstid. Det betyder, at man kan planlægge i forhold til højsæson og aftale en arbejdstid på eksempelvis 42 timer om ugen. Det skal så balanceres ved, at man i andre perioder arbejder tilsvarende mindre. Kravet er blot, at den samlede planlagte arbejdstid passer med antallet af uger * den aftalte ugentlige arbejdstid over hele den periode, man anvender som referenceperiode.

Eksempel: Bruger man en referenceperiode på 52 uger (som er maks), så er der 52 uger*37 timer til rådighed = 1.924 timer. Medarbejderen får en løn svarende til det timetal, som vedkommende er ansat til. Men den planlagte arbejdstid kan variere fra uge til uge, måned til måned eller kvartal til kvartal. Vær opmærksom på varslingsbestemmelsen i stk. 6, hvoraf det fremgår at den planlagte arbejdstid skal varsles med minimum 4 uger.

Denne bestemmelse kan kombineres med flekstid, der er beskrevet i stk. 7. Flekstid betyder, at medarbejderen indenfor nogle rammer, der er beskrevet i ansættelsesbeviset, selv kan bestemme hvornår arbejdet udføres.

Eksempel: Det kan være, at medarbejderen skal være til rådighed i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 15. Derudover må medarbejderen selv bestemme, hvornår arbejdet udføres. Hvis medarbejderen vælger at lægge noget af arbejdet en aften eller i en weekend, så skal der ikke betales tillæg, da det er medarbejderens eget valg. Hvis du som arbejdsgiver kræver arbejde udført i en weekend (eks. deltagelse på messe), så skal du betale et tillæg for det.

Det er en god ide at opsætte rammer for, hvor stor saldoen må være på en flekskonto. Det kunne f.eks. være fra +30 til -15 timer. Udover disse grænser kun ifølge aftale. Det betyder, at den enkelte medarbejder kan vælge at arbejde mere eller mindre den enkelte dag/uge og regulere det via flekskontoen. Dette tæller ikke som overarbejde.

§ 10 handler om overarbejde. Som udgangspunkt er alt pålagt arbejde udover planlagt arbejde lig med overarbejde. Men som beskrevet ovenfor kan du give den enkelte medarbejder friere rammer - uden der bliver tale om overarbejde.

Overarbejde er typisk defineret ved, at arbejdsgiver pålægger en medarbejder en arbejdsopgave, der skal udføres på et tidspunkt, der ligger udenfor den normale arbejdstid.

Eksempel: I anvender referenceperiode og er i lavsæson, derfor har I aftalt, at arbejdstiden i denne uge kun er 30 timer. Pludselig opstår der en situation der gør, at virksomheden har brug for, at en medarbejder møder på arbejde i morgen, hvor medarbejderen reelt har en fridag. Medarbejderen møder ind og arbejder 7 timer. Dermed når medarbejderen op på 37 timer i en uge, hvor arbejdstiden var aftalt til 30 timer. Og dermed skal arbejdsgiver betale for 7 timers overarbejde.

Hvis man som arbejdsgiver i stedet laver en aftale med den enkelte medarbejder om, at arbejdet på fridagen byttes til en fridag på et andet tidspunkt, så er der ikke tale om overarbejde.  Den mulighed er indbygget i varslingsreglerne under stk. 6.

• Hvordan aflønner man i forhold til studierejser og messer?

Hvis virksomheden stiller krav om, at en medarbejder deltager i en studietur eller på en messe, så aflønnes medarbejderen som normalt. Hvis man eks. Deltager på en stand på en messe og har 10 timers arbejde den dag, så skal man have løn for 10 timers arbejde.

Husker man at planlægge arbejdstiden efter det, behøver der ikke blive tale om overarbejde.

Hvis der er tale om en studietur, som virksomheden udbyder til frivillig deltagelse, så er studieturen som udgangspunkt uden løn. Medarbejderen har ingen forpligtelse til at deltage, men kan vælge at bruge feriedage eller trivselsdage på at deltage.

Endelig er der studieture og messer, hvor det er frivilligt at deltage – og hvor indholdet er en blanding af arbejde og privat ferierejse. Her er det vigtigt, at arbejdsgiver og medarbejder på forhånd aftaler aflønning, feriedage/arbejdsdage og dækning af visse omkostninger.

Der kan naturligvis være flere varianter end de nævnte, men vi håber at ovennævnte kan bruges som rettesnor.

• Skal virksomheden have en medarbejderrepræsentant?

Det er ikke et krav, at en virksomhed skal have en medarbejderrepræsentant. Det er en mulighed. Det kræver dog, at den medarbejderrepræsentant, der stiller op til valg, modtager mindst 5 stemmer.

Hvis der ikke er en valgt medarbejderrepræsentant i virksomheden, er det aftalt, at Krifa får adgang til en kontaktperson, der ikke er en del af den daglige ledelse. Vedkommende skal ikke fungere som medarbejderrepræsentant, men udelukkende som en kontaktperson for Krifa i forhold til spørgsmål omkring overenskomst, input til god arbejdslyst med mere.

• Har REJSA en Facebook-gruppe?

Ja. Der er tale om en lukket gruppe for REJSAs medlemmer. Hvis du melder dig ind i vores FB-gruppe, så vil du her kunne drøfte forskellige spørgsmål med andre arbejdsgivere og dele viden og erfaringer med dem. Derudover vil REJSA løbende bringe nyheder og informationer som kan være nyttige for medlemmerne. Du kan søge efter gruppen på FB. Den hedder REJSA – Rejsebranchens Arbejdsgiverforening. Her kan du anmode om medlemskab – og er du medlem, så bliver du naturligvis godkendt.